januar 15, 2017

Historie

Ejendommen Sankt Thomas

På Sankt Thomas Plads i Frederiksberg Allés østlige del ligger den markante ejendom Sankt Thomas, som blev opført i 1904-05 på en grund, der tidligere havde huset et landsted, ejet af apoteker A.H. Riise. Riise havde tjent sine penge på Sankt Thomas, en af de Dansk-vestindiske øer, som han opkaldte sit landsted efter, og som dets efterfølger på grunden altså beholdt.

På Sankt Thomas Plads i Frederiksberg Allés østlige del ligger den markante ejendom Sankt Thomas.

Ejendommen blev opført i 1904-05 på en grund, som tidligere havde huset et landsted, der var blevet købt af apoteker A.H. Riise i 1872. Riise opkaldte sit landsted efter Sankt Thomas, en af de Dansk-vestindiske øer, hvor han havde været apoteker, og dets efterfølger på grunden beholdt altså navnet.

Landstedet havde tidligere båret navnet Alléenlyst, og var opført 1784 af hestehandler C.H. Ording. På billedet nedenfor ses det fotograferet i 1875, mens Riise ejede det.

I 1884 blev ejendommen købt af rebslager T.S. Thrane, som indrettede den til restaurant og forlystelsesetablissement, der beholdt navnet St. Thomas. Bygningen rummede bl.a. en scene, hvor der var plads til et lille orkester. Desuden husede en sidebygning “Det Hartkopfske Museum”, som var et anatomisk museum og vokskabinet.

I den periode så området ud som på tegningen nedenfor, hvor man kan skimte navnet St. Thomas på porten til venstre, såvel som på bygningens gavl. Den dobbelte trærække omkring den runde plads fremstår temmelig ukomplet. Som det vil fremgå nedenfor, blev den totalt fornyet efter århundredeskiftet.

I 1902 blev forlystelsesetablissementet nedlagt, og istedet indrettede biografpionéren Constantin Philipsen biografen Odeon i bygningen. Den blev imidlertid en fiasko, og Philipsen åbnede i stedet i 1904 biografen Kosmorama på strøget i København, som han efterhånden udvidede til en landsdækkende kæde af biografer. I 1912 stod han bag oprettelsen af Palads-biografen ved Vesterport Station.

På billedet nedenfor ses gavlen på St. Thomas i 1903, kort før bygningen blev revet ned.

Sidebygningen med “Det Hartkopfske Museum” ses nedenfor. Det er fotografet den 20. april 1903 efter at bygningens tag delvist var styrtet sammen på grund af sneens vægt.

Ny bygning

Den nye store ejendom Sankt Thomas (eller St-Thomas, som der står på facaden) blev tegnet i 1904 af arkitekt Philip Smidth (1853-1938), som havde tegnestue i Stormgade 20 i Københavns centrum, for ejeren, V. Fliedner. Philip Smidth har tegnet en række markante bygninger i København, bl.a. Politikens Hus på Rådhuspladsen.

På billedet nedenfor ses ejendommen kort efter opførelsen var afsluttet i 1905 og bl.a. inden opførelsen af naboejendommen Frederiksberg Allé 30.

På billedet ses også de nyplantede lindetræer på Sankt Thomas Plads, som blev plantet sammen med fire rækker nye lindetræer på Frederiksberg Allé fra pladsen til Frederiksberg Runddel. Frederiksberg Allé havde allerede ved sin anlæggelse i begyndelsen af 1700-tallet en lignende beplantning.

Ejendommen består af en randbebyggelse mod Sankt Thomas Plads og Sankt Thomas Allé, en bebyggelse rundt om en smal gård mellem Frederiksberg Allé 26 og Sankt Thomas Allé 1, 3 og 5A samt den fritliggende bebyggelse Sankt Thomas Allé 7, 9, 11, 13 og 15 på den anden side af en bred passage, som går vinkelret gennem grunden. Denne passage går fra kollonaden ind fra Sankt Thomas Plads og munder ud i Sankt Thomas Allé mellem nr. 15 og nr. 3.

På billedet nedenfor ses bygningen igen til højre kort efter opførelsen. Til venstre ser man sporvognen, som fra 1863 gik mellem Frederiksberg Runddel og Sankt Annæ Plads, i de første år dog trukket af heste.

Sankt Thomas har stadig nogenlunde den fremtræden, den havde ved sin opførelse med bl.a. det sorte tegltag og de to store trekantfrontoner med blomsterranker mod henholdsvis Sankt Thomas Plads og Sankt Thomas Allé. Et markant indslag i bybilledet er desuden kollonaden med otte store søjler, som fører fra Sankt Thomas Plads ind i passagen.

Bygningens facade er udsmykket af en række støbte blomsterranker samt halvsøjler med korintiske kapitæler. En del af denne udsmykning er nystøbt og genopsat i de senere år, fordi den var forvitret og truede med at falde ned.

De otte store stenvaser, som tidligere prydede gesimsen mod Sankt Thomas Plads og Sankt Thomas Allé, eksisterer dog ikke længere. De har formentlig været forvitrede og er antagelig blevet nedtaget en gang i 1970’erne. Forsvundet er også den flagstang, som oprindelig sad øverst på trekanfrontonen ud mod pladsen. Inde i gården mellem Frederiksberg Allé 26 og Sankt Thomas Allé 1, 3 og 5A har der oprindelig været små altaner, som blev nedtaget i 1980 på grund af nedstyrtningsfare.

Gennem mange år drev ejerne ejendommen som udlejningsejendom. Blandt ejerne kan nævnes familien Jensen, som bl.a. talte Louisianas grundlægger Knud W. Jensen. Ejendommens kælder blev i deres ejertid anvendt til lager for familiens ostevirksomhed.

Gennem en årrække husede hjørnet af Frederiksberg Allé og Sankt Thomas Allé den store danserestaurant St. Thomas, en slags efterfølger til forlystelsesstedet i det tidligere landsted. St. Thomas var tidligere et af byens kendte forlystelsessteder. På billedet ovenfor ses dets baldakin, som gik hele vejen fra kollonaden og hen langs hjørnet til porten i Sankt Thomas Allé 1 (ikke synlig på billedet).

Nedenfor ses interiøret i “St. Thomas” fotograferet omkring 1930.

Siden har erhvervslejemålet her været anvendt til en række formål, bl.a. har Gigtforeningen haft til huse i lokalerne, som i dag huser Ældre Sagen og en boligtilbehørsforretning.

Ejerlejligheder i ejendommen

I 1977 blev ejendommen udstykket til ejerlejligheder fordelt på fire ejerlejlighedsforeninger på de fire matrikelnumre på grunden – 51b, 51t, 51u og 51v.

Den største af disse ejerforeninger er 51t med 57 ejerlejligheder fordelt på 6 opgange beliggende i Frederiksberg Allé 26 og Sankt Thomas Allé 1, 3, 5A, 7 og 9. Lejlighedernes størrelser varierer mellem ca. 100 og ca. 260 kvadratmeter.

De fire ejerlejlighedsforeninger er bl.a. fælles om passagen ind mellem bygningerne. Området rummer to haveanlæg samt foreningernes fælles parkeringspladser. Der er offentlig adgang til passagen, men parkeringspladserne er forbeholdt de beboere og lejere, hvis bil er udstyret med en parkeringstilladelse.

Bag Sankt Thomas Allé nr. 7-15 findes desuden et fællesareal placeret bag en aflåst gitterport, som bl.a. rummer en legeplads.

Sankt Thomas Plads og områdets veje

Det er således ikke Sankt Thomas Plads, den nuværende ejendom har fået sit navn efter, men snarere omvendt. I mange år havde pladsen ikke noget navn, men gik under navnet ”den lille runddel” – i modsætning til den rigtige Frederiksberg Runddel i den anden ende af Frederiksberg Allé, som Sankt Thomas Plads blev anlagt som en del af i 1704.

Navnet Sankt Thomas Plads blev faktisk først officielt den 2. juni 2003, dog efter at have været almindeligt brugt gennem mange år, af og til i formen Sankt Thomas Runddel. Pladsen fik sit navn efter at Frederiksberg Kommune havde overvejet at navngive den Søren Kirkegaards Plads – et navn, som Københavns Kommune dog mere passende satte sig på til pladsen ved Det Kongelige Biblioteks udbygning Den Sorte Diamant.

Den runde form har Sankt Thomas Plads haft siden sin anlæggelse. Pladsen fik stort set sit nuværende udseende i 1932, da de to store prydbrønde blev rejst i anledning af Frederiksbergs 75-års kommunejubilæum. Prydbrøndene, som er tegnet af arkitekt Aage Lauritzen, er udstyret med inskriptioner om væsentlige begivenheder i Frederiksbergs historie.

På toppen har de en bronzefigur af henholdsvis en hollænderkone og en falkonér udført af den ungarskfødte billedhugger Jenö Meister. Figurerne er til minde om dels de hollandske bønder, som under Frederik III blev flyttet hertil fra Amager for at drive landbrug i området, og dels den kongelige falkonérgård, som lå ved Falkonér Allé, og som også er mindet via de tre falke i Frederiksbergs byvåben.

På billedet nedenfor ses prydbrønden med hollænderkonen ud for Sankt Thomas ved indvielsen den 29. december 1932.

Tidligere havde der været flere andre planer for udsmykning af pladsen, bl.a. en større udsmykning tegnet af billedhuggeren Anders Bundgaard, som dog aldrig blev realiseret.

Sankt Thomas Allé blev derimod allerede opkaldt efter det gamle landsted den 26. januar 1905. Alléens navn deler således oprindelse med andre veje i nærheden såsom Forhåbningsholms Allé og Svanholmsvej, som også har navn efter de landsteder, der tidligere udgjorde områdets eneste bebyggelse.

I en kort periode inden 1905 bar den ret nyanlagte Allé navnet Hornemans Allé, opkaldt efter musikhandler og musikforlægger J.O.E. Horneman, som købte ejendommen Alléenlyst (den senere St. Thomas) i 1851. På Alléenlysts jorder anlagde han i 1857 forlystelsesparken Alhambra sammen med Tivolis stifter Georg Carstensen, som dog døde før åbningen. Alhambra eksisterede i ca. 10 år, og var beliggende på strækningen Frederiksberg Allé 34-40, hvor man i dag finder Hauchsvej og Alhambravej.

Den konkrete årsag til , at kommunen ændrede alléens navn fra Hornemans Allé til Sankt Thomas Allé var, at man ønskede at undgå forveksling med Hornemansgade på Østerbro.

På billedet nedenfor ses Sankt Thomas Allés udmunding i Sankt Thomas Plads. Af detaljer på billedet kan man bemærke det ikke længere eksisterende spir på naboejendommen på det modsatte hjørne af Sankt Thomas Allé.

Hovedparten af Frederiksberg Allé, fra Frederiksberg Runddel til Sankt Thomas Plads, blev anlagt 1700–1704. I 1765 blev alleen ført helt igennem til Vesterbrogade. Alléen kaldtes i begyndelsen ”Den nye Kongevej”, hvorved Gammel Kongevej, som var den oprindelige kongevej ind til Københavns Slot, fik sit navn. Frederiksberg Allé blev derimod anlagt som kongens vej til det nyopførte Frederiksberg Slot, og var frem til 1833 forbeholdt Kongen og hoffet.

Alléen var lukket med porte i begge ender. Ved Vesterbrogadekrydset, tæt ved Sankt Thomas Plads, lå indtil 1862 den port, kaldet ”jernporten”, som nu er opstillet ved indgangen til Søndermarken, på hjørnet af Pile Allé og Roskildevej. Indtil porten blev nedtaget, fik ejerne af landstederne omkring Frederiksberg Allé udleveret en nøgle til den.

På billedet nedenfor ses jernporten og begyndelsen af Frederiksberg Allé med en kongelig karet omkring år 1800. Billedet giver et godt indtryk af, hvor landligt området var på daværende tidspunkt. Til venstre lå dengang digteren Adam Oehlenschlägers fødehjem.